De første 25 år

   Først efter krigen i 1920 kom et nyt forsøg, og det skulle vise sig at holde. På dette tidspunkt blev den nuværende Silkeborg Gymnastikforening stiftet, og den kom for at blive. Og dog er man ikke sikker på, at 1920 er det rigtige årstal. De få papirer og protokoller, der findes i foreningens arkiv giver intet fingerpeg. Der findes faktisk kun nogle få medlemsprotokoller fra 20'erne med nogle meget spredte oplysninger om bestyrelsesmoder og generalforsamlinger, men intet der kan lede på sporet af stiftelsen eller foreningens virke i øvrigt. Der foreligger et enkelt eksemplar af foreningens love dateret den 25. november 1924, på hvilket tidspunkt de er blevet revideret og godkendt på en generalforsamling. Ét sted er vi stødt på årstallet 1921, men foreningens første formand og medstifter, købmand Arne Weng, mener bestemt at foreningen blev stiftet i 1920 om efteråret. Vi har derfor valgt datoen 25. november som stiftelsesdag og året 1920 som stiftelsesåret. Nærmere kan man næppe komme det.
   Initiativet til stiftelsen er, efter hvad Arne Weng har oplyst, udgået fra det daværende Winthers nu Silkeborg Seminarium og i hvert fald var en seminarie elev, Johs. Carstensen, senere kommunelærer i København, og en seminarielærer Mortensen med i ledelsen fra starten

med købmand Weng som formand, men Wengs forretning tillod ham ikke at tage alt for megen del i foreningens liv. Det var de to fra seminariet, der ordnede det hele og fik sat gymnastikken i gang, og for øvrigt var damerne denne gang med fra starten. De blev ledet af en datter af lærer Gravensgaard i Funder, som senere blev gift og bosat i Aalborg.
   Starten var lovende, og der blev under skiftende ledelser arbejdet energisk. Vi har i det følgende især støttet os til de oplysninger, købmand Weng har kunnet give. I hvert fald har han haft mange gode minder om arbejdet i foreningens første år, hvor man både glædede sig over gymnastikken og festerne, der af vikledes med forskellig underholdning som skygge- billeder o. 1. Man var i den grad selvforsynende, at man også selv fremstillede gymnastikdragterne, som imidlertid må have været for snævre, idet købmand Weng hævder, at der kunne opstå pinlige situationer, når mændenes bukser midt under opvisninger revnede.
   Efter de første år, hvor man jo bl.a. eksisterede på begejstringen for det nye, skulle foreningen vise sin levedygtighed, og i løbet af 20'erne voksede foreningen sig da også ind i byens liv som et fast led. Man var så heldig at finde frem til dygtige ledere, som skabte respekt om dem selv og den gymnastik, de stod som eksponenter for.

Herreholdet 1929. I midten lederen Alfred Andersen